Et lille børnehus med nærvær, læring og natur
Vedbæk Børnehus er et dejligt etplanshus, som ligger lige i smørhullet mellem skov, strand, eng og by i Vedbæk
Alle børn er forskellige
Vi giver plads til, og anerkender, at barnet er særligt, og udvikler individuelle særpræg. Vi er et lille hus, så alle kender hinanden rigtig godt, og vi har stor fleksibilitet i forhold til børnenes
individuelle behov
Et godt sted at være – også for de voksne
Vores lille institution er bygget op omkring anerkendelse af hinanden, hvad enten man er stor eller lille. Vi møder hinanden, og udvikler os i det tempo, vi kan, og formår i vores pædagogiske aktiviteter, vores læringsmiljøer, og i vores daglige dialog
Medbestemmelse
I vores barnesyn tager vi altid udgangspunkt i barnets ret til medbestemmelse og til at blive hørt, set og forstået. Vi har således et barnesyn, en indre pædagogisk stemme, der altid siger; Hvad ville barnet syntes om dette valg, tilgang og kontakt?
Glade maver giver glade børn
Vi har vidunderligt økologisk produktionskøkken, hvor Mie laver skøn mad til os alle hver dag. Det er husets hjerte, og det banker for sund, og ernæringsrigtig kost, hvor vi vægter økologi og bæredygtighed højt
Ét fælles hus
Vores hus indbyder til samarbejde mellem de to grupper, vuggestuen og børnehaven. Det er et etplanshus, hvor børnene har rig mulighed for at komme på tværs af huset. Vi vægter også at søskende har mulighed for at besøge hinanden, lege og hygge, og samtidig har deres egen gruppe og lege-fælleskaber
Leg, bevægelse og udeliv
Børn er ofte nysgerrige af natur og vi mener, at de skal have lov at opdage verden. Hos os er der både udeliv, bevægelse, kreativitet, sang og musik. Her er tid og ro til leg, og fordybelse, og plads til at tage udgangspunkt, og hensyn til hvert enkelt barn. Og så får alle børn frisk luft ude – hver dag!
En privat institution
At være en privat institution giver os frihed til at indrette børnehuset efter vores værdier og børnesyn. Det betyder blandt andet at vi har brug for et højt engagement fra forældre, og at vores lukkedage kan være anderledes end kommunens

Krav til forældre
Vi afholder to gange årligt en havedag, hvor forældre og børn kommer og hjælper os med at ordne vores hus og have. Vi forventer stor opbakning disse dage, da vi som privat instituion ikke har kommunens faste hjælp til at ordne legeplads, have og hus

Fritid udenfor børnehuset
Vi gør alt hvad vi kan for at skabe den dejligste og tryggeste hverdag for børnene, men ligesom voksne har børnene brug for pauser og ferie. Derfor holder vi fast to ugers sommerferie, lukket i dagene op til påskens helligedage og i dagene mellem jul og nytår
Vi kan ikke tilbyde nødpasning i andre institutioner, når vi holder lukket
Hverdagen i Vedbæk Børnehus
Vi er et hus med mange traditioner og aktiviteter. Vi sætter pris på gentagelser for børnene, så de har traditioner at se frem til – helt lige som voksne kan have det. Derudover prioriterer vi at alle børn skal have en aktivitet hver dag
Børnehaven
- Der er 24 børn i vores børnehave i alderen 3 – 6 år
- Vi prioritere at arbejde i små grupper og deler ofte børnene op
- Alle børn kommer ud på tur hver uge og frisk luft hver dag


Vuggestuen
- Vi har 14 små børn i vores vuggestue i alderen 1 – 3 år
- Dagene har fast strukturer og vi arbejder i aldersindelte aktiviteter
- Vi kommer ud hver dag og vægter ture til lokalmiljøet højt
“Der er ikke én dag, hvor jeg ikke ved hvordan mine børn har haft det i børnehaven og vuggestuen. Det giver en enorm tryghed“

Emma A.
Forældre til 3 børn i Vedbæk Børnehus