I Vedbæk Børnehus møder vi børnene med nærvær, omsorg og kærlighed. Vi ser det enkelte barn som unikt og værdifuldt og skaber et trygt læringsmiljø, hvor nysgerrighed, leg og fællesskab er i centrum
Leg og læring går hånd i hånd hos os. Børn lærer gennem leg, oplevelser og relationer. Vi skaber rammer for fordybelse, kreativitet og bevægelse – både ude og inde. Vores placering tæt på skov, strand og eng giver os mulighed for daglige naturoplevelser, hvor vi undersøger, eksperimenterer og bliver klogere på verden
Vi tror på fællesskabets styrke. Alle børn skal føle sig inkluderet, set og hørt. Vi arbejder aktivt med at støtte børnefællesskaber og give plads til forskelligheder. Samtidig respekterer vi børns behov for pauser og tid alene
Forældresamarbejdet er en vigtig del af vores pædagogik. Vi vægter den daglige dialog højt og inddrager forældrene i barnets udvikling og trivsel. Vi forventer omvendt også engagement fra forældrene, når der er årlige havedage og forældremøder
Vores mål er at skabe et børnehus fyldt med glæde, tryghed og udvikling – hvor børnene oplever, at de er en værdifuld del af fællesskabet og tør drømme stort